Sankt Hans bål i Grundejerforeningen

Kære medlemmer

Der inviteres hermed til Sankt Hans bål i Grundejerforeningen fredag den 23. juni.

Bålet tændes kl. 20.00 og foreningen vil være vært for øl/vand og pølser og snobrødsdej til børnene.

Bålpladsen vil være på stranden lige vest for lysningen ved badebroen.
Lørdag – ugen før – vil bålstedet være markeret – og det er tilladt at bidrage til bålet ved at lægge velegnet brænde ned på standen i passende mængder.

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

 

 

Formandens beretning 2017

Kære medlemmer

Tak for jeres engagerede deltagelse i Generalforsamlingen (GF) den 11. juni 2017.

Til orientering kan I alle se formandens beretning 2017 her:

Formandens beretning 2017

I vil få en mail, når referatet fra GF foreligger og det vil så kunne ses på hjemmesiden sammen med de øvrige dokumenter fra GF 2017.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

Indkaldelse til Generalforsamling 2017

Kære Grundejere,

Nedenfor finder i link til indkaldelsen til Generalforsamlingen.

Indkaldelse til Generalforsamling 2017, dagsorden

De øvrige dokumenter kan I finde i “Generalforsamling” under fanebladet “Aktiviteter”

I modtager også indkaldelse med dagsorden og øvrige bilag med posten.
Som besluttet på sidste Generalforsamling, er det sidste gang, at indkaldelsen sendes med post. Det er derfor vigtigt, at jeres mail-adresse er kendt af kassereren.
Ved ændring af mail adresse så send en mail til bjarne@lofstedt-www.dk

Bemærk at efter generalforsamlingen er der mulighed for at deltage for egen regning i et offentligt frokost arrangement, som Birkemosegård arrangerer. Denne efterfølgende frokost koster 95 kr. og man skal tilmelde sig ved at sende en mail til Formanden, Peter Silbye herom, senest dagen før. Tilmelding på mail: peter_silbye@dadlnet.dk

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Referat fra SOL´en

Sommerhusrådet for Odsherreds Landliggere (SOL) har afholdt sit årsmøde i august 2016. I referatet fra mødet kan du læse om:

  • Byrådets fokusområder
  • Renovering af private fællesveje og arbejdet med den kommende trafikplan
  • Forsøgsordning om affaldssortering i sommerhusområderne
  • Kommunens erfaringer med kystsikringsprojekter

Referat fra SOL årsmøde 2016

Sjælden blomst på Odden

Af Gunvor Jensen, Tejnvej 1

På stranden langs grusvejen Østervang vokser en gul valmue i stenene på strandvolden, den blomstrer i juli-august.

Peter Wind fra DCE (Danish Center for Environment and Energy), som står for atlasundersøgelser af den danske flora og er ekspert på området har bekræftet, at det er strand-hornskulpe, og at den er registreret på Odden for første gang i atlas-undersøgelsen, som ligger til grund for udgivelsen af 3-binds-værket Flora Danica, som udkom i 2015.

Tidligere er det beskrevet, at blomsten kun vokser i Nordjylland, hvor den er sjælden – men hvordan er strand-hornskulpen så kommet fra Nordjylland til Odden ?

Det mest sandsynlige er, at det er sket med vandspredning. Strand-hornskulpen har nogle lange, massive frøstande (=skulper), som minder om grønne bønner. Og en storm, som f.eks. Bodil, som jo medførte overordentlig høj vandstand langs hele nordkysten, kan have ført skulperne til Odden, hvor de så har fået fodfæste på strandvolden.

Det kunne være sjovt at høre, om andre har bemærket den gule valmue endnu før ?

Hvis du har – kan du kontakte Gunvor eller skrive til redaktøren web@gf-bornholm.com

strandhornskulpe

Nu er det ganske vist ! TDC afholder Åbent hus om Bredbånd på Odden

TDC (You See) oplyste den 3. august, at de afholder Åbent hus arrangement om det ny-anlagte bredbånd på Odden,

fredag den 5. august kl. 16:00 til 19:00 i Lumsås Forsamlingshus
og
lørdag den 13. august kl. 11.00 – 14:00 på Odden skole.

Se invitationen her: TDC Åbent hus om Bredbånd på Odden

Se evt. mere på https://www.facebook.com/groups/1538444509813145/