Plan for vedligeholdelse af veje

Vedligeholdelsesstrategi for Bornholmsvej og de øvrige fællesveje

Bestyrelsen har udarbejdet nedenstående vedligeholdelsesstrategi for de fællesveje, der ligger
på Grundejerforeningens matrikel. Bestyrelsen baserer sin indstilling til budgettet til
Generalforsamlingen på gennemførelsen af vedligeholdelsesstrategien ud fra et skøn over de forventede udgifter.

Grundejerforeningen er på den baggrund forpligtet til at holde Grundejerforeningens
fællesveje i forsvarlig stand og væsentlige reparationer skal jf. kommunens retningslinjer være udført inden 1. maj.

Grundejerforeningens fællesveje omfatter det asfalterede stykke af Bornholmsvej fra
Østervangsvej i vest til transformatoren ved Rønnevej og grusstykket af Bornholmsvej fra
transformatoren til Skovduevej samt foreningens øvrige sideveje til Bornholmsvej;

  • Sandkaasvej,
  • Snogebækvej
  • Nykervej
  • Balkavej
  • Nexøvej
  • Rønnevej
  • Røvej
  • Tejnvej
  • Olskervej

Grusstykket på Bornholmsvej vedligeholdes i fællesskab med de 3 Grundejere, der ligger ud til
grusvejen på den sydlige side og udgifterne hertil fordeles ligeligt mellem Grundejer-
foreningen og de 3 grundejere tilsammen.
Grundejerforeningen kan søge om et tilskud fra Odsherred Kommune på 10 % af de afholdte
vedligeholdelsesudgifter, for de veje der indgår i Danmarksruten, dvs. Grundejerforeningens
stykke af Bornholmsvej.

Vedligeholdelsesstrategi
Asfaltvejen. Asfaltvejen anlægges i ca. 5 meters bredde og ønskes indtil videre bevaret i sin nuværende stand og beskaffenhed.
Der afsættes et passende beløb hertil årligt på Generalforsamlingen.
Udgifterne dækker én årlig opfyldning af opståede huller med ny asfalt udført af vognmand og
med stor hjælp fra frivillige medlemmer.
Der udlægges ikke grusbunker eller andet materiale ud til genopfyldning af de huller, der
opstår i asfalten i løbet af sæsonen. Kun ved ekstraordinære omfattende skader vil der blive
gennemført en fornyet reparation i samme sæson.

Grusvejen.
Grusstykket på Bornholmsvej anlægges i ca. 5 meters bredde og ønskes indtil videre bevaret i sin nuværende stand og beskaffenhed.
Der afsættes et passende årligt beløb hertil på Generalforsamlingen.
Budgettet dækker maksimalt to årlige maskinelt udførte udjævninger eller reparationer udført
af en entreprenør.
Der udlægges grusbunker langs stykket på nordsiden af vejen – og alle medlemmer er
ansvarlige for at deltage i den løbende vedligeholdelse ved opfyldning af de huller, der måtte
opstå.

Øvrige grusveje. De øvrige fællesveje i Grundejerforeningen anlægges i ca. 5 meters bredde og vedligeholdes løbende med opfyldning af grus fra udlagte grusbunker.

Alle medlemmer er ansvarlige for at deltage i vedligeholdelsen af grusvejene.

Grundejerforeningen forestår normalt ikke snerydning eller glatførebekæmpelse.
De enkelte grundejere kan anvende det udlagte grus til glatførebekæmpelse.

Bestyrelsen