Grundejerforeningen Bornholms historie.
Grundejerforeningen ligger i det smukke Odsherred lige ud til Sejerøbugten.
Når man kører ad Oddenvej mod færgehavnen på Sjællands Odde efter Lumsås – der hvor man kan se Kattegats strand ligge lige på højre hånd, drejer man til venstre ad Stenager ca. 600 meter efter købmanden på Oddenvej i Ebbeløkke. Ca. 5oo meter nede af Stenager drejes til højre ad Bornholmsvej og Grundejerforeningen starter efter Skovduevej og slutter igen ved Østervangsvej.
Området
Området er dannet ved sandaflejring på stenbund. I tidens løb er den næringsfattige sandjord
blevet bevokset med lyng og senere igen med anden beplantning. Stenbunden fortsætter hele
vejen ud til Gniben og 10 km videre ud i vandet og er en del af det rev, som kaldes –
Sjællands rev.
Da jorden er yderst næringsfattig, er det meget svært at overføre ”villahavekulturen” hertil
med hække, blomster og græs. Her gror stort set kun det, som selv vil og som dyrene ikke
spiser eller bruger til at feje gevir med. Dette er charmen ved området.
Fællesarealet. Mod syd ned mod Sejerøbugten ligger foreningens store fællesareal med dets
meget specielle og helt unikke fauna. Grundejerforeningen passer fællesarealet og der er
opstillet bænke og borde i lysningen ved badebroen, hvor man kan sidde i den friske luft og
nyde den storslåede udsigt, eller man kan gå en tur på diget. Man kan også bare glæde sig over
det særlige lys og den friske luft, som kendetegner Sjællands Odde.
Diget og Bådophalet. Grundejerforeningens dige går langs hele fællesarealet. Diget er oprindeligt
fremkommet efter den omfattende udgravningen af sten fra Grundejerforeningens område. Diget er godkendt af Kystdirektoratet som dige, men består faktisk kun af det tilbageblevne
ral, grus og jord fra udgravningen. Det forekommer nu og da, at der ved storme med forhøjet
vandstand sker mindre digebrud. Selv om Kystdirektoratet har anerkendt diget, som et dige i lovens forstand, så må Grundejerforeningen ikke foretage kystsikring eller vedligeholdelse af diget, uden en forudgående VVM ansøgning og godkendelse ved Odsherred kommune.
Grundejerforeningen har dog retten til at vedligeholde landfæstet omkring båderampen med
de naturligt forekommende materialer som ral og jord. Grundejerforeningen søger at
holde på diget bedst muligt ved at sørge for, at Rynket Rose og Pil ikke vokser på
digets skråninger.
Stranden er stenet og man oplever, at der sker materialeflytninger igennem året –
særligt ved storme fra sydvest. Da området er Natura 2000, er det ikke længere tilladt at genplacere ophobede stenlunker på stranden.
Badebroen. Grundejerforeningen har godkendelse til at opsætte badebroen i perioden fra
1. maj og frem til 1. september. Broen gør det muligt at hoppe i vandet der, hvor sandbunden
begynder.
Bådepladsen. Grundejerforeningens bådeplads er indrettet med ca. 30 bådpladser til foreningens medlemmer. Foreningen etablerede i 1978 en bådrampe med spil til benyttelse af foreningens medlemmer.
Nyere historie (1900 – )
I begyndelsen af 1900- tallet lå der 3 husmandssteder på det område, som i dag er
Grundejerforeningen Bornholm: Mamrelund, Strandmøllegaarden og ejendommen for enden
af Sandkaasvej. Det var Strandmøllegaarden (i dag Strandgaarden), som ejede det meste af den
jord, der i dag udgør grundejerforeningen.
Midt i 1930’erne boede en bornholmer ved navn Olskjær på Strandmøllen og levede af sine få
tønder land, en lille svinebesætning og sin kørsel blandt gårdene og til mejeriet med mælk.
Alle de lokale kendte Olskjær og kaldte ham “Bornholmeren”. Gården og jorden omkring hans
gård blev derfor også kaldt Bornholm. Olskjær gik i midten af 30’erne fallit og blev tvunget til
at sælge gården.
Richard Petersen og hans hustru Eva overtog herefter ejendommen og jorden. Men selv om
”Bornholmeren” ikke længere boede på gården mere, blev området fortsat kaldt Bornholm.
Efter Richard Petersen kom Leo Nielsen og hans hustru til og midt i 50´erne blev gården og
jorden solgt til Kristoffer Kristoffersen fra Drusbjerggaard.
Kristoffer Kristoffersens søn Niels Juhl Kristoffersen og hans 4 søskende overtog herefter
jorden ned mod Sejerøbugten, delte den i 5 lige store jordlodder, og da de 5 søskende i 1964
blev enige om at udstykke arealet til sommerhuse, var det helt naturligt at kalde området
omkring Strandmøllegaarden for ”Bornholm”.
Grundejerforeningens veje blev opkaldt i overensstemmelse hermed og omfattede dengang ud over Bornholmsvej også
- Sandkaasvej
- Snogebækvej
- Nykervej
- Balkavej
- Nexøvej
- Rønnevej
De første grunde blev solgt i slutningen af 1965 og små weekendhuse begyndte langsomt at
blomstre op og der var et stort sammenhold blandt nybyggerne.
Området syd for Bornholmsvej var på det tidspunkt ikke udstykket og var udlagt som
fællesareal for de nybagte sommerhusejere. Området ned mod stranden var fortsat ejet af
Niels Juhl Kristoffersen og hans søskende.
Til stor bekymring for de nybagte grundejere gik Firmaet A/S Carl Nielsen i 1969 i gang med at bryde sten på fællesarealet. Dette blev gjort med udgangspunkt i en meget gammel klausul på
området fra 1930’erne. Niels og hans søskende forsøgte forgæves at få den ophævet.
Firmaet begyndte sit virke i den østlige ende af engen, og stenene blev kørt til forarbejdning
og udskibning på Stenlejernes fabrik i Yderby på Sjællands Odde. Stenene skulle anvendes til
bygning af jernbaner. Efter at gravningen var afsluttet, lykkedes det Niels Juel og hans
søskende at få gennemført, at firmaet skulle planere området igen.
I 1977-78 blev dele heraf udstykket. Området blev drænet og følgende veje blev etableret:
Røvej,
Tejnvej,
Olskervej
Grundejerforeningen har i dag 91 medlemmer.
Ældre historie (7000 før Kristi – 1900 efter Kristi)
Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen
Den lidt yngre historie (1300 – 1800 efter Kristi)
https://oddensogn.dk/438192091/438472777
———————————————————————
Hvis du har yderligere bidrag til Grundejerforeningens fælles ældre eller nyere historie,
er du velkommen til at sende det til foreningens web-master.